Bedste brunch i Esbjerg

Guide til den bedste brunch i Esbjerg

Esbjerg er en hyggelig by der byder på mange gode brunchsteder. Er du på udkig efter et godt sted at gå ud og spise brunch i Esbjerg? Så har vi i denne guide samlet et udvalg af steder, hvor du kan få den bedste brunch i Esbjerg.

Café Guldægget

Brunch hos Cafe Guldægget i Esbjerg
Hos Café Guldægget brænder man for godt håndværk og kvalitet, hvilket i høj grad kommer til udtryk i deres morgenmad og brunch. Hos Café Guldægget kan du alle ugens dage nyde en lækker morgenmad eller brunch i Esbjerg. Du kan købe et bredt udvalg af friskbagt brød som hos et bageri og du kan således nøjes med en friskbagt bolle med smør og/eller pålæg og en god kop kaffe til den lille sult. Du kan selvfølgelig også nyde en god og velsmagende brunch.

Brunch serveres alle ugens dage mellem kl. 07:30 og 11:00 og det foregår ved, at man udfylder en bestillingsseddel med hvad man godt kunne tænke sig. Du kan f.eks. vælge hvordan dit æg skal være og hvilken type kaffe du ønsker. Man får herefter serveret en lækker brunchtallerken til at nyde i den hyggelige café. Prisen er ganske fair og det er inkl. en drikkevare i form af enten kaffe eller te. Café Guldægget har også lækre smoothies på menuen og kommer du senere på dagen kan det anbefales at prøve deres lækre smørrebrød.

Posthuset

Posthuset esbjerg brunch
Posthuset på torvet i Esbjerg huser tre restauranter under samme tag. Hos Restaurant Posten kan man i følge dem selv få byens bedste brunch ad libitum. Der er altså ikke tale om en klassisk brunchbuffet, men i stedet en brunch der bliver serveret ved bordet og hvor der løbende bliver fyldt op af det man mangler. Hos Posthuset får du en af de bedste brunch i Esbjerg og et rigtig godt brunch koncept der betyder, at ingen går sultne fra stedet.

Brunch ad libitum hos Restaurant Posten koster 169 kr. og bliver serveret frem til kl. 14. Den indeholder alt hvad hjertet begærer og hvad man kan forvente af en overdådig brunch. Herunder æggekage med ost, kartoffel & spinat, bacon, brunchpølser, yoghurt og meget mere. Der kan tilkøbes ad libitum drikkevarer i halvanden time til 80 kr. pr. person og indeholder kaffe, te og økologisk juice.

Dronning Louise

Dronning Louise er stedet i hjertet af Esbjerg der huser både restaurant og bar. Udover at være en rigtig god restaurant til frokost og aftensmad, så har Dronning Louise også en særdeles god brunch. Brunch hos Dronning Louise serveres helt frem til kl. 16, så der er rig mulighed for at gå ud og spise en sen brunch i weekenden. De har åbent for brunch alle ugens hverdage, samt lørdag og søndag.

Hos Dronning Louise kan man vælge mellem to slags brunchtallerkener, der hver indeholder noget forskelligt. Så der burde være noget til enhver smag. Begge har dog det tilfælles, at de indeholder en form for æg og brunchfavoritten bacon. Prisen for en brunchtallerken hos Dronning Louise er 159 kr. Der bliver brugt kvalitetsråvarer og der er kræset for detaljerne. Udover brunchtallerken er der også Eggs Benedict, æggekage og en ostemad til den lille sult på menuen.

Kaffesmeden

Hos Kaffesmeden i Esbjerg bruger man overvejende økologiske råvarer, med et fokus på bæredygtighed og kvalitet som dermed er i top. Især kaffen er noget man kræser for, hvor både økologi og fair trade er med til at sikre den bedste kvalitet. Indehaveren af stedet har 35 års erfaring fra restaurationsbranchen og 12 år som Barista.

Selvom Kaffesmeden ikke serverer en decideret brunch, synes vi alligevel at de skulle med på listen, da stedet er perfekt hvis man ønsker et hyggeligt sted at få en god kop kaffe og morgenmad til den mindre sult. Kaffesmeden har nemlig både boller med smør og ost, croissanter, skyr, grød og andet lækkert på menuen. Du kan derfor sagtens sammensætte din egen lille morgenmad sammen med en god kop kaffe og evt. en lækker økologisk smoothie.

Vi håber du kunne bruge vores guide og skriv gerne en kommentar hvis du har andre forslag til gode steder at spise brunch i Esbjerg.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *