Økologisk Brunch i København
Økologi og bæredygtighed er en trend der vokser og der kommer således mere og mere fokus på økologi, både når det angår dagligvarer i supermarkedet og når vi går ud og spiser. Der begynder også at komme flere steder I København som tilbyder en økologisk brunch. I denne guide vil der blive kigget nærmere på de absolut bedste steder når man skal have økologisk brunch København.
Fantastisk Økologisk Brunch Buffet hos Babette Guldsmeden
Hos Hotel Babette Guldsmeden finder du en af byens absolut bedste økologiske brunch buffeter. Hotel Babette Guldsmeden har det økologiske guld spisemærke som betyder 90-100% økologi. Brunch buffeten indeholder alt hvad hjertet begærer, herunder røræg og delikat sprød bacon. Herudover er der et væld af forskellige økologiske juicer, ingefær shots og sågar et glas bobler. Du kan få serveret en kande kaffe til dit bord. Rammerne for en økologisk brunch hos Babette Guldsmeden er hyggelige med god athmosphere og en flot indretning. Hos Babette Guldsmeden får du uden tvivl en af de bedste økologisk brunch København. Der er Brunch hos Babette Guldsmeden på hverdage ml. 06:30-10:30 og I weekenden ml. 07:00-11:00.
Pris: 185 kr. pr. person.
Adresse: Bredgade 78, 1260 København K
Reservation: +45 33 14 15 00
Brunch hos Byens Økologiske Spisested Biom (LUKKET)
Biom er en helt igennem økologisk restaurant I det hyggelige kvarter af København K ved Nyboder. Hos Biom finder du hver lørdag og søndag ml. 10:00-14:00 en sund og økologisk brunch. Brunch hos Biom adskiller sig lidt fra den klassiske brunch som man kender med æg og bacon. Man får tilgengæld et væld af hjemmelavet lækkerier, heriblandt æblesalat vendt i sirup, jordbærsmoothie med kokosknas og hyldeblomst, gravad torsk med friskost, pocheret æg på hash brown, hjemmebagt hvedebrød, rugbrød og kage, hjemmelavet frugtmarmelade og meget mere. Hos Biom får man en anderledes, men delikat og spændende økologisk brunch hvor der er kræset for detaljerne og med råvarer i høj kvalitet.
Pris: 179 kr. pr. person. / 265 kr. inkl. et glas mousserende vin, en saft og kaffe/te
Adresse: Fredericiagade 78, 1310 København K
Reservation: +45 33 32 24 66
SULT byder på Økologisk & Sund Weekendbrunch
Hos SULT får du en af de bedste økologisk brunch København. Brunch hos SULT bliver serveret hver weekend, alle helligdage og udvalgte ferier ml. 09:30-16:00. SULT går meget op i at servere en sund brunch buffet af høj kvalitet med danske råvarer. Derudover er der et udvalg af muligheder til gluten- og laktoseallergikere. Udover traditionelle brunchretter byder buffeten også på frokostretter som sild, laks, hønse- og tunsalat og lækre salater. Med i prisen for brunch hos SULT er inkluderet økologisk specialkaffer som espresso og cappuccino, samt te og forskellige juicer. Ønsker man øvrige sunde juicer og smoothies kan det købes til specialpriser i forbindelse med brunch. I løbet af tidsrummet for brunch er der 3 seatings og man har således sit bord i 2 timer. SULT er et relativ stort sted der også kan tage imod større selskaber. SULT er uden tvivl et sted man bør prøve hvis man er på udkig efter økologisk brunch København. Her får man velsmagen mad i høj kvalitet og en brunch buffet der hele tiden holdes frisk.
Pris: 225 kr. pr. person / 110 kr. for børn op til 11 år
Adresse: Vognmagergade 8B, 1120 København K
Reservation: +45 33 74 34 17
Billig men god morgenkomplet hos Original Coffee
Er man ikke til den helt store brunch men i stedet på udkig efter en delikat men billig morgenmadstallerken, så er Original Coffee et besøg værd. En morgenkomplet hos Original Coffee koster kun 49 kr. og indeholder yoghurt med müesli, ristet rugbrød med smør, ost og marmelade, og 2 blødkogte æg. Perfekt morgenmadstallerken til den lille morgen sult og så kan man naturligvis tilkøbe økologisk koldpresset juice og/eller kaffe til.
Original Coffee har generelt nogle gode priser på både mad og kaffe. Man skal lede længe efter en ligeså god kaffe til de priser i København. Original Coffee har det Økologiske Spisemærke og ligger adskillige steder i København, herunder på Nørrebro, Østerbro, Illum Rooftop og Bredgade.
Pris: 49 kr. for en morgenkomplet
Adresse: Bredgade 36, 1260 København K
Skriv et svar